Kan man da ikke bare få et helt simpelt hjemmesidesystem, hvor man kan sætte en enkel hjemmeside op? Jo det kan du. Lige her på NemmeHjemmesider.dk
Vores mission er at lave et hjemmesidesystem, der gør et nemt at sætte din hjemmeside op, designe den og redigere den. En hjemmeside du med nogle få klik kan gøre til dine helt egen igennem valg af farver, skrifttyper og dit eget indhold.
Du kan sætte stort set alle typer af indhold ind, fx tekst, billede, video, slideshow, kontaktformular, gæstebog, links og knapper. Og meget mere faktisk.
For det er ikke nok for os, at det er nemt for dig og dine besøgende. Din hjemmeside skal også leve op til dagens krav og behov. Derfor er alle vore hjemmesider mobilvenlige via resposive design. Det betyder at indholdet på din hjemmeside tilpasser sig og står flot på både store computerskærme og små mobiltelefoner.
Og det bedste er, at det sker helt automatisk. Du skal bare koncentrere dig om at fylde noget indhold på din side.
Vores redigeringssystem er også responsivt, hvilket betyder, at du kan redigere din hjemmeside på både mobiltelefoner, tablets og computere. Det giver dig friheden til at lave opdateringer, imens du er på farten.
Det er faktisk heller ikke nok for os, at din hjemmeside er nem og flot. Systemet skal også være fleksibelt, så det dækker alle de forskellige behov man som kunde kan have.
Derfor har vi bygget systemet så åbent at man kan lave en perfekt hjemmeside til ens hobby eller virksomhed – uanset emnet.
Sidder du fast i arbejdet med in nye hjemmeside, så er du velkommen til at give os et kald på 93 94 30 90 eller skrive på info@nemmehjemmesider.dk
Vi har udviklet en brugervenlig opbygning, så du bare skal tænke på indhold – alt det tekniske sker helt automatisk. Og vi guider dig hele vejen, så du let kan vælge det layout, som passer til dine tekster og billeder – og du kan altid tilpasse og ændre indholdet hen ad vejen.
Vores billigste løsning er gratis – og vores professionelle løsninger er billige.
Nem hjemmeside med god support
Kommer du alligevel i tvivl undervejs, så kan du typisk finde svaret i vores ”Spørgsmål & Svar” – ellers er du altid velkommen til at sende en mail til vores danske support. Så får du et svar inden for 24 timer. VI sætter en ære i at hjælpe dig sikkert og hurtigt til en nem hjemmeside.
Ja. Hos NemmeHjemmesider.dk kan du.
Vi tilbyder faktisk en gratis løsning med næsten alle de features og funktioner, som man får med PRO- og WEBSHOP-abonnementerne:
Det betyder, at du kan lave en gratis hjemmeside med et uendeligt antal af sider, billeder, videoer, tekster, slideshows, gallerier og andet indhold. De eneste typer af indhold der kræver abonnement er mp3-musikafspiller, deling af pdf-filer.
Faktisk starter du altid med at have en gratis hjemmeside, når de opretter sig hos NemmeHjemmesider.dk. Og den kan du så opbygge og designe lige som du ønsker.
Og først når du selv aktivt opretter et betalingsabonnement, vil det komme til at koste dig penge.
Ja. Du opretter din hjemmeside uden at give os et eneste tal fra dit dankort. Din hjemmeside er nemlig gratis og din helt egen så længe du overhovedet vil. Der er ikke tale om en begrænset prøveperiode eller begrænset adgang til at lave indhold. Hjemmesiden er gratis – og din for altid.
Du kan også oprette en webshop uden at betale. Du kan oprette lige så mange produkter, som du ønsker og de første 5 ordrer er gratis. Først når den 6. ordre tikker ind, skal du oprette et WEBSHOP-abonnement for at fortsætte.
Hverken som gratis-bruger eller som betalende kunde bliver du bundet så meget som et minut. Du kan til enhver tid opsige din hjemmeside via Konto-siden. Har du et PRO- eller WEBSHOP-abonnement vil din hjemmeside lukke og forsvinde, når den periode du har betalt for udløber. Er du gratis-bruger vil den lukke og forsvinde med det samme.
Hvis du har hjemmeside hos os, vil den ligge på professionelle servere, der er døgnovervågede. Det vil sige at hvis de en sjælden gang går ned, så vil der altid være teknikere til stede der kan løse problemet med det samme. Det betyder at vi kan love at vores servere er oppe at køre 99,9 % af tiden. I tilfælde af brand eller andet vil der være en sikkerhedskopi, der sikrer at alle siderne hurtigt er kørende igen. Dette gælder også gratis hjemmesider.
Vi ved hvor vigtig hastighed er på nettet og derfor har vi lynhurtige servere som giver dig en hjemmeside, der er hurtig at hente ned for dine besøgende.
I dag er over halvdelen af internettrafikken rykket over på mobile enheder. Det vil sige at over halvdelen af dine besøgende kommer til at se din hjemmeside fra sin telefon. Det giver den udfordring at skærmen er meget lille og ser man en traditionel hjemmeside på den måde vil den være besværlig at bruge. Og det koster besøgende og måske også kunder. Derfor SKAL en moderne hjemmeside være mobilvenlig og vi har valgt den metode der hedder responsive design. Alle vores hjemmeside er bygget på den måde – også de gratis.
Fordelen ved responsive design er at indholdet på din hjemmeside automatisk tilpasser sig skærmens størrelse.
Hvor det med en traditionel hjemmeside er hele hjemmesiden der tilpasser sig skærmen størrelse, er det her selve indholdet, der tilpasser sig. Altså, ser du din hjemmeside på en computerskærm, kan der fx være tre billeder, der står ved siden af hinanden. På en telefon vil disse være meget små og svære at tyde, hvis de skal stå side om side. Med responsive design vil de tre billeder (på mobiltelefonens skærm) få lov at fylde fuld bredde og stå under hinanden i stedet. Så slipper dine besøgende for at zoome ind og ud.
Og det allerbedste ved det hele er, at du ikke skal gøre noget som helst for at det sker. Du laver bare hjemmesiden, ligesom du synes den skal være, og så tilpasser indholdet sig af sig selv – til både store og små skærme.
Ja. Alle hjemmesider på NemmeHjemmesider.dk bliver automatisk opdaget af Googles søgerobotter. Som standard (dette gælder alle hjemmesider) så tager det ca. 14 dage før Google finder en hjemmeside og indekserer den. Dette kan dog fremskyndes rigtig meget, hvis man tilmelder sin side på Google Search Console. Dette kræver dog at man har et domæne – det er den måde Google er skruet sammen.
I og med du ikke har dit eget domæne er der elementer af søgemaskine optimeringen man ikke kan gøre. Google er nemlig bygget op omkring hjemmesiders domænenavne. Men du kan sagtens søgeoptimere dine tekster og Google vil også indeksere dem så din side dukker op i søgeresultaterne. Men Google vil nok anse en gratis side uden eget domæne som mindre seriøs end en side med domæne.
Ja. Når du opretter din hjemmeside er den gratis. Du kan bygge den op lige som du vil og have den for 0 kr. til evig tid. Hvis du en dag så vil have et domæne på, så opretter du bare et PRO-abonnement til siden og så kan du bestille dit domæne.
Hvis du ikke ejer et domæne i forvejen, så bestiller vi det til dig – du skal bare skrive, hvad du ønsker. Ejer du et domæne allerede kan vi flytte det for dig.
Nej den bliver ikke fyldt med reklamer.
Der vil på alle gratis hjemmesider være en lille annonce nederst på siden som fortæller at hjemmesiden er bygget med NemmeHjemmesider.dk og at man også selv kan oprette en gratis hjemmeside. Det (synes vi selv) er en ret lille pris at betale for at du til gengæld får lov at bruge vores serverkraft, plads på harddisken og vores redigeringssystem NemCMS helt gratis.
Det er også en vigtig feature at vi tilbyder fuld support til både betalende kunder og gratis brugere.
Du kan altid kontakte os på telefon 93 94 30 90 og mail info@nemmehjemmesider.dk – eller på chatten, hvis du har spørgsmål. Vi svarer alle henvendelser inden for 24 timer og vi snakker dansk. Og dem du kommer i kontakt med har alle et dybt kendskab til brugen af systemet, så du er sikret en kvalificeret og hurtig hjælp til dine udfordringer.
I en verden hvor ingen desværre kan leve af kærlighed og kildevand alene (selvom det også er vigtigt!) så skal vi selvfølgelig tjene penge. Og det gør vi også. Vi tjener vores penge på alle dem, der gerne vil gå skridtet videre og gøre deres hjemmeside mere seriøs med eget domæne, email og professionel statistik. Vi glæder os over at alle der opretter PRO og WEBSHOP-abonnementer har prøvet systemet grundigt af først og er så glade for det, at de vælger at blive betalende kunder.
Vi tjener også penge på at lave hjemmesidedesigns, mindre designopgaver og søgemaskineoptimering af vores kunders sider.