Hvad kan vi hjælpe dig med?

    Her finder du hjælp til at oprette, redigere og få mest muligt ud af din hjemmeside — sider og indhold, design, domæne og e-mail, webshop, SEO, konto og betaling samt fejlfinding. Søg efter dit emne nedenfor, eller skriv til supporten på mail, hvis du ikke finder svaret.

    Kontakt support

    Populær hjælp

    Ny hos NemmeHjemmesider?

    Seks trin fra oprettelse til udgivet hjemmeside.

    1. 1

      Opret din hjemmeside

      Du opretter siden med brugernavn og e-mail og kan redigere med det samme.

      Opret hjemmeside →
    2. 2

      Vælg skabelon

      Vælg et design der passer til din branche — du kan altid rette farver og skrifttyper.

      Se skabeloner →
    3. 3

      Ret tekst og billeder

      Klik direkte på siden for at rette tekst og skifte billeder ud.

      Guide til indhold →
    4. 4

      Tilføj funktioner

      Sæt kontaktformular, galleri, kort, booking eller webshop ind som elementer.

      Se elementer →
    5. 5

      Tilknyt dit domæne

      Bestil et nyt domæne eller flyt det, du allerede ejer.

      Domænehjælp →
    6. 6

      Udgiv hjemmesiden

      Sæt siderne til Udgivet, når du er klar til at vise siden frem.

      Udgiv og skjul sider →

    Hurtige svar

    Her får du de korte svar på det, folk oftest spørger om, før de går i gang. Hvert svar linker videre til afsnittet længere nede, hvis du vil have detaljerne.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Brug af siden

    Kort demo: Sådan bygger du din side i nemCMS.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Panelet — dit kontrolpanel

    Panelet er dit kontrolpanel. Det glider ind fra siden, når du klikker på den blå Panel-knap helt ude i venstre side. Du kan kun se knappen når du er logget ind og i redigeringstilstand. Herfra kommer du til alt det, der ikke ligger i selve editoren.

    nemCMS-panelet med lagerforbrug og menupunkterne Navigation, Globale indstillinger, Medier, Interaktion, Butik, Statistik, Profil, Avanceret og Support
    Panelet glider ind fra venstre, når du klikker på menuknappen.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Indhold på dine sider

    Alt indhold lever inde i sektioner. En sektion er en vandret stribe på siden. Inde i hver sektion lægger du elementer: tekst, billede, knap, slider og så videre. Når du klikker på et element, vises en lille værktøjslinje oven over det. Klik på blyanten for at åbne elementets redigeringsvindue — al opsætning sker dér.

    Et markeret Tekst & billede-element i nemCMS med værktøjslinjen ovenover, hvor blyanten åbner elementets redigeringsvindue
    Et markeret element med værktøjslinjen: flyt, sortér med pilene, redigér med blyanten, kopiér eller slet.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Sektioner og baggrunde

    Sektionsindstillinger i nemCMS med valg af baggrundsfarve, global farve og farvepalet
    Sektionsindstillinger: vælg baggrundsfarve for sektionen — eller brug den globale farve.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Tilføjelse af indhold

    Når du tilføjer nyt indhold i en sektion, åbnes vinduet "Vælg Element Type". Her vælger du, hvilken slags element du vil indsætte — fx tekst og billede, overskrift, knap, fotoalbum, video, slider, kort, kontaktformular eller blog.

    Vinduet Vælg Element Type i nemCMS med elementerne Tekst og billede, Overskrift, Knap, Fotoalbum, Video, Slider, Kort, Kontaktformular og Blog
    Vælg Element Type — rul ned i vinduet for at se alle elementer.

    Sådan virker elementerne

    • Alt indhold ligger i en sektion. En side består af sektioner, og elementer placeres inde i sektionerne — du kan ikke lægge et element direkte på siden.
    • Sådan tilføjer du et element: klik + inde i sektionen (eller under det sidste element) og vælg elementet i listen.
    • Redigering sker altid i et vindue: marker elementet og klik blyant-ikonet i den lille værktøjslinje over elementet. Der er ingen højre sidebar.
    • Bredde sættes pr. element i kolonner (12 kolonner = 100 %, 6 = 50 %). To elementer på 6 kolonner står side om side på computer og under hinanden på mobil.
    • Mobilvisning er automatisk: kolonner stables, og tekststørrelser skaleres ned.
    • Farver og typografi styres overordnet i Design og layout. De fleste elementer kan overstyre farver lokalt.
    • Gem med knappen Opdater/Gem øverst i editoren.

    Når du klikker + inde i en sektion, kan du vælge mellem disse indholdselementer:

    ElementBruges til
    Tekst & billedeTekst med valgfrit billede ved siden af. Kan have knap eller link, baggrundsfarve og skygge
    OverskriftTitel med valgfrit niveau (H1–H6), farve og baggrund. Brug H1 én gang pr. side, H2 og H3 til at opdele indholdet
    KnapCall-to-action med farve, ikon og link — internt, eksternt eller til et sted på siden
    Hero-sliderStort fuldbredde-banner med roterende billeder, overskrift, tekst og knapper ovenpå. Typisk øverst på forsiden
    Billed-sliderRoterende billeder uden tekst ovenpå — til referencer, produktbilleder og galleri
    HTMLIndsæt din egen kode, fx en indlejring fra en ekstern tjeneste (kalender, formular, kort eller videoafspiller)
    FotoalbumGalleri i grid eller masonry
    VideoYouTube eller Vimeo
    Ikon-boksLille kort med ikon, titel og tekst — typisk i 3 eller 4 kolonner
    Ikon-listeListe med ikoner foran hvert punkt
    NøgletalStor talboks med tekst under — fx "230 tilfredse kunder"
    LinklisteListe med klikbare links — fx referencer eller downloads
    Toggle / FAQFoldbare punkter. Kan indeholde links
    KontaktformularFormular med tilpassede felter. Sender til din mail og gemmes under Beskeder
    MapsIndlejret kort med din adresse
    TabelDatatabel med rækker og kolonner
    Følg osIkoner til sociale medier
    Facebook-feedOpslag fra din Facebook-side
    GæstebogLad besøgende efterlade hilsner
    OpslagstavleNyheder og opslag med billede og tekst
    BlogBlogindlæg med oversigt og "vis flere"
    DokumentDownloadknap til fx PDF eller GPX-rute
    Produkter (webshop)Vis udvalgte varer fra din butik
    BookingLad kunder booke en tid direkte på siden
    SøgefeltLader besøgende søge på siden
    MenuNavigation indsat direkte i en sektion
    SkillelinjeVandret streg mellem indhold

    Alle elementer redigeres ens: klik elementet → blyanten i værktøjslinjen → udfyld → Gem.

    Find det rigtige element

    Slå op efter opgaven — så ved du hvilket element du skal vælge.

    Du vil …Brug
    Indsætte billederTekst & Billede, Billed-slider (slideshow), Fotoalbum, Hero-slider (topbanner), Opslagstavle
    Skrive en overskriftOverskrift (selvstændigt element) eller overskriftsfeltet i Tekst & Billede
    Skrive tekst / brødtekstTekst & Billede (også uden billede)
    Lave en knap eller et linkKnap/Link, Ikon-boks (indbygget knap), Linkliste
    Modtage henvendelserKontaktformular
    Vise adresse på kortGoogle Maps
    Vise spørgsmål og svar (FAQ)Toggle / FAQ
    Fremhæve tal, fx "500 kunder"Nøgletal
    Lave en punktliste med ikonerIkon-liste, Ikon-boks
    Vise en videoYouTube Video
    Dele en fil (PDF, Word, Excel, GPX)Dokument
    Vise nyheder/blogindlægBlog/Nyheder
    Vise begivenheder og datoerKalender
    Lade kunder booke tidBooking
    Sælge varerProdukter (Webshop)
    Vise sociale medierFølg os, Facebook feed
    Lade besøgende skriveGæstebog, Opslagstavle
    Lave en tabel/prislisteTabel
    Skille indhold ad visueltHorisontal linje, ny sektion
    Indsætte kode fra en anden tjenesteHTML
    Give besøgende søgningSøgefelt
    Vise menupunkter i indholdetMenu

    Elementkatalog — alle elementer forklaret

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Design og layout

    Under Design og layout vælger du sidens samlede udtryk: farver, skrifttyper, knapper, links og sidehoved. Du vælger blandt færdige kombinationer, der er designet til at spille sammen — så du ikke skal sidde og finjustere selv. Hvert element har desuden sit eget redigeringsvindue, hvor du kan sætte fx overskriftens niveau (H2), justering og tekstfarve. Vælger du "Ingen farve valgt", følger elementet automatisk sidens globale farver.

    Globale indstillinger i nemCMS med farveskemaer som Koral, Turkis, Limegrøn, Pink og Solgul
    Globale indstillinger: vælg et farveskema, så skifter hele siden farve på én gang.
    Skrifttyper i Globale indstillinger med færdige fontkombinationer som Montserrat + Open Sans og IBM Plex Serif + IBM Plex Sans
    Skrifttyper: vælg en færdig kombination af overskrifts- og brødtekstfont.
    Redigeringsvinduet Overskrift indstillinger i nemCMS med felter til tekst, niveau H2, justering, formatering og tekstfarve
    Redigeringsvinduet for en overskrift — justering, formatering og tekstfarve.

    Farver

    Vælg et farveskema. Skemaerne er inddelt i grupper, så du kan finde den stemning, der passer til dig:

    • Friske & energiske
    • Dusede & rolige
    • Seriøs & klassisk
    • Moderne & minimal
    • Varme & jordnære
    • Kraftfulde & kontrastrige

    Hvert skema findes desuden i tre varianter: Markant (fulde farver), Afdæmpet (lysere og mere neutral) og Mørk (mørk baggrund med lys tekst). Farveskemaet styrer knapper, links, fremhævede sektioner og detaljer over hele siden.

    Skrifttyper

    Du vælger ikke skrifttyper enkeltvis — du vælger en fontkombination, hvor overskrift og brødtekst er sat sammen af en designer. Kombinationerne er inddelt i: Forretning & tillid, Rolig & afdæmpet, Elegant & sofistikeret, Legende & venlig, Kunstnerisk & udtryksfuld, Retro & vintage, Kraftfuld & grafisk og Håndskrift.

    Alle fonte understøtter æ, ø og å.

    Knapper

    Knappernes udseende sættes ét sted og gælder hele siden. Du vælger:

    • Form: Firkantet, Blød, Pill, Skåret hjørne, Outline, Parallelogram, Pil eller Billet
    • Størrelse: Kompakt, Normal, Stor eller XL
    • Ikon: intet ikon, eller fx en pil eller chevron, der vises på alle knapper

    Farverne kommer fra dit farveskema. Valget slår igennem alle steder, der er en knap — også i kontaktformular, gæstebog, opslagstavle, booking, kurv og checkout.

    Links

    Vælg hvordan links i din tekst skal se ud: Kun farve, Understreget, Streg ved hover, Prikket, Over og under, Marker, Kraftig eller Med pil.

    Sidehoved & menu

    Vælg hvor logo og menu skal ligge: Venstre, Centreret, Højre eller Komprimeret. Du kan også vælge en lodret menu i venstre side — justeret til venstre, centreret eller højre.

    Detaljeret styling

    Nederst i Design og layout finder du linket Detaljeret styling. Her kommer du ind i de avancerede indstillinger — fx typografi, enkeltfarver og tekststørrelser — hvis du vil finjustere ud over de færdige kombinationer.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Webshop

    Sådan kommer du i gang med webshoppen

    Tag punkterne i denne rækkefølge — så virker alt, første gang du får en ordre.

    1. 1Aktivér webshoppen — Aktivér webshoppen i panelet. Der bliver automatisk oprettet kurv, kasse og en side med handelsbetingelser.
    2. 2Moms — Sæt momsen op, før du opretter varer, så priserne bliver rigtige fra start.
    3. 3Betaling — Vælg hvordan kunderne skal betale — kort/MobilePay via QuickPay, bankoverførsel eller manuel MobilePay.
    4. 4Fragt — Opret en fragtzone for Danmark og de fragtpriser du vil bruge.
    5. 5Kategorier — Opret de kategorier dine varer skal ligge i, fx "Smykker" eller "Kurser".
    6. 6Varer — Læg dine produkter ind med billeder, pris og lager.
    7. 7Vis varerne på hjemmesiden — Sæt elementet Produkter (Webshop) ind på en side og vælg kategorien.
    8. 8Lav en testbestilling — Køb en vare af dig selv og se, at kvitteringsmailen kommer frem.
    9. 9Skriv dine betingelser — Udfyld handelsbetingelser, levering og retur.
    10. 10Gå live — Fjern testvaren og fortæl dine kunder, at shoppen er åben.

    Tip: Du behøver ikke lave det hele på én dag. Moms, betaling og fragt skal blot være på plads, før du tager imod din første rigtige ordre.

    Sådan virker webshoppen

    • Webshoppen styres fra Webshop (Butik) i panelet. Herfra finder du Produkter, Ordrer, Kunder, Rabatkuponer, Rapporter og Indstillinger.
    • Varer oprettes i nemCMS' egen produkt-editor — en enkel side med sektionerne Basis, Lager, Kategorier & tags og Varianter. Du klikker på en sektions overskrift for at folde den ud.
    • Varer vises ikke automatisk på dine sider. Du bestemmer selv hvor de skal stå ved at sætte elementet Produkter (Webshop) ind i en sektion på en side.
    • Alle priser angives i danske kroner.

    Det du ikke kan sætte op alene

    • Aftale med QuickPay og indløser — skal bestilles af dig som virksomhed; nøglerne kan ikke laves i systemet.
    • Fragtaftaler med GLS/PostNord/DAO (pakkeshop-valg og labels) — kræver en aftale hos fragtfirmaet.
    • Momsregistrering og indberetning — det er dit ansvar over for Skattestyrelsen; systemet beregner kun momsen.
    • Er du i tvivl, så skriv til supporten på info@nemmehjemmesider.dk — vi hjælper gerne med selve opsætningen i shoppen.

    Webshop-guide og typiske spørgsmål

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Booking

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Plads

    Antallet af sider og din lagerplads følger dit abonnement. Du kan altid se dit aktuelle forbrug øverst i Mediebibliotek — nærmer du dig grænsen, får du en advarsel og mulighed for at opgradere.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Min konto

    Under Abonnement i panelet finder du alt om din plan: pris, faktureringsperiode, næste fornyelse, betalingsmetode og de tilkøb du kan slå til — fx booking, e-mail, cookieløsning og ekstra plads.

    Abonnement i nemCMS med fanen Min plan, der viser pris, faktureringsperiode, næste fornyelse og betalingsmetode
    Fanen Min plan viser din pris, faktureringsperiode, næste fornyelse og betalingsmetode.
    Tilgængelige tilkøb i nemCMS: Nem Booking, E-mail, Cookieløsning og ekstra plads med pris pr. måned og Tilkøb-knap
    Under Tilkøb slår du fx booking, e-mail, cookieløsning eller ekstra plads til med ét klik.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Domæne og email

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Sikkerhed

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    SEO

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Tips til editoren

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Onboarding — første gang du logger ind

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Fejlfinding — når noget ikke virker

    Start her, hvis noget opfører sig anderledes end forventet. Hvert punkt giver det korte svar først og henviser videre til den uddybende vejledning.

    ↑ Tilbage til alle emner · Kontakt support

    Fandt du ikke svaret?

    Skriv til os på info@nemmehjemmesider.dk, eller spørg supportchatten. Al support foregår på mail — så har vi din sag skriftligt og kan hjælpe præcist.

    Har du fundet en fejl?

    Skriv gerne følgende i mailen, så løser vi det hurtigere:

    • Hvad forsøgte du at gøre?
    • Hvad forventede du skulle ske?
    • Hvad skete der i stedet?
    • Hvilken side eller funktion drejer det sig om (gerne webadressen)?
    Kontakt support

    Er du ikke kunde endnu? Se priser, skabeloner og funktioner — eller opret en hjemmeside.